Velkommen til Saltum og Saltumstierne
Oplev den fantastiske natur i og omkring vores by Saltum
Saltumstierne er naturskønne ruter der fører dig på gåben gennem land og by, skov, dale og helt ud til vores skønne strand.
Vandreturene byder på storslåede udsigter, hvor der er opstillede borde/bænke, hvor man kan gøre ophold.
På vejen rundt er der tavler med historier om Saltum.
Ved Nols Sø kan man benytte toilettet i NolsHytten.
På turene er der bl.a. afstikkere til den smukke Saltum Kirke, til dalene og de flotte bakkedrag øst for Saltum.